Jeg kender toget ret godt og bruger således en del tid med at køre fra A til B og tilbage til A igen. Denne tid bruger jeg af og til på at tegne mine togtegninger. Naturligvis kan man ikke undgå at pennen ryster, men det er bare en naturlig del af værket.

Jeg ved, hvor det er mest kritisk grundet skiftespor og lignende. På disse steder løfter jeg pennen af naturlige årsager. Den farligste modstander er dog søvnen, da toget lige så langsomt vugger mig i søvn, hvilket kan resultere i diverse prikker og streger, disse tager jeg som en udfordring, jeg kan arbejde videre med.

 

Vigtigst for mig er, at jeg altid medbringer en A5 blok med tegnepapir, blyant og et sæt sorte tuscher af forskellig tykkelse, da den jævne streg bliver trist og kedelig, hvis jeg blot holder mig til den samme.